Så er det ved at være længe siden jeg sidst har skrevet herinde.
Jeg nu tilbagevendt fra rejse med mine forældre. Det var en herlig tur vi sammen var på, og det var dejligt at se noget mere af Vietnam. Det er et fantastisk og kontrastfyldt land. Glæder mig allerede til jeg skal se mere af det.
Jeg sidder igen på mit værelse i Hanoi og ligger hovedet i blød over, hvad jeg skal finde på at skrive herinde. Der er jo så meget at fortælle…
Familien jeg bor hos tog i mod mig (igen) med meget åbne arme, og var spændte på at høre om min tur. Det var dejligt at komme tilbage til dem, og jeg kan mærke jeg er begyndt at føle mig mere hjemme her. Det er en helt fantastisk og rar familie.
Tilbage på arbejde – jeg glæder mig til at komme ordentlig i gang og give den hele armen i de 2 timer jeg bidrager med. I morgen skal vi holde møde med organisationen SJ Vietnam, som jeg arbejder for (vi har møde hver torsdag) Her vil jeg undersøge mulighederne for at komme på et andet projekt, måske oveni hospitalet. Jeg føler ikke mit arbejde er så givende, som jeg gerne ville have – Vi må se, hvad der sker.
Der skal ske en hel masse det næste stykke tid (der sker noget hele tiden) Natten til lørdag er jeg inviteret til “begravelse”. Det er en vietnamesisk traditon, hvor man graver et dødt familiemedlem op ad jorden, for at samle knogler og begrave disse igen. Umiddelbart synes jeg det lyder vildt klamt, og kan ikke forstå, at man må dette – kæmpe kulturforskel. Men jeg er sikker på det bliver spændende – ellers havde jeg heller ikke sagt ja til at tage med. Det er familiens svigersøns bedsteforældre, der skal graves op.
Efter opgravningen er der vist noget spise-kom-sammen. Jeg er ikke helt 100% sikker på, hvordan det foregår, men det finder jeg jo ud af. 
Lørdag skal jeg ud med nogle piger fra organisationen. Vi tager ud og spiser og i biografen. Dette glæder jeg mig også meget til. Det bliver super hyggeligt.
Næste weekend er Elisabeth og jeg ved at planlægge en tur op nord på – til en nationalpark. Jeg kan ikke få nok rejseri.
I dag er der 73 dage til jeg lander i Aalborg Lufthavn. Det lyder af meget synes jeg – men det kommer til at gå ufattelig stærk, er jeg bange for.
Jeg nyder hvert et øjeblik og får det bedste ud af de situationer jeg kommer ud i.
Jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt jeg er taget afsted og har taget denne opagve. Det er så ubeskrivelig fedt at kunne sige “Jeg bor i Hanoi” og leve en hverdag her - helt på vietnamesisk.
Jeg håber, du/I har det rigtig godt, og du/I giver lyd fra dig. Skriv meget gerne en kommentar herinde.
Knus og kram fra Signe.
