Så synder dagene godt nok på sidste vers.
I morges sendte jeg Elisabeth hjem til Norge, og i morgen er det min tur til at sige farvel til Vietnam. Jeg kan slet ikke forstå det. Hvor blev tiden af???
Det er med meget blanede følelser, jeg tager afsted. På een gang glæder jeg mig helt vildt meget til at se Vanessa igen, rejse rundt og bare opleve en hel masse mere, men nøj, hvor bliver det hårdt at tage afsked med min nye familie – og ikke kun familien, men også den hverdag, jeg har skabt her i Hanoi. I morgen er det slut… Jeg kan slet ikke fatte det.
Det var alt her fra Hanoi, Vietnam, i denne omgang. Jeg håber meget på, jeg en dag vender tilbage hertil.
Næste indlæg er nok fra Thailand eller Cambodia – eller ja, hvem ved? 
